Hej Spejder!
Vil du gøre verden til et bedre sted, men ved du ikke helt, hvor du skal begynde? Har du lyst til at bruge spejderarbejdet til mere end bare spejder? og har du mod på nye udfordringer?
Så se lige med herunder:
Teamet bag iværksætteri giver værdi vil rigtig gerne invitere dig, i alderen 14-17 år, til et oplevelseskursus i socialt iværksætteri! Kurset strækker sig over to weekender, og det løber af stablen d. 1-3 september på ungdomsøen og d. 6-8 oktober i Odense. 🙂
Oplevelseskurset
På oplevelseskurset bliver du igennem samarbejde, leg og learning-by-doing klædt på til at lave projekter, som skaber værdi for andre. Du vil blive en del af en patrulje med spejdere fra andre korps, hvor I over to weekender sammen bliver guidet gennem de fire faser: Opdage, Drømme, Skabe og Dele, og I kommer til at skabe jeres eget iværksætteri giver værdi projekt på weekenderne.
På kurset får du:
- Indsigt i Design for Change modellens fire faser
- Mulighed for at arbejde i tværkorpslige patruljer
- Vejledning i hvordan du kan udføre et iværksætteri projekt
- Muligheden for at skabe eget iværksætteri projekt
- Sjove udfordringer, nye venskaber og muligheder for at arbejde med iværksætteri giver værdi
- Oplevelser med, hvad iværksætteri kan være i mødet med en rigtig iværksætter
Hvad er socialt iværksætteri egentlig?
Det er evnen til at kunne lave små og store projekter, som giver værdi til andre i lokalsamfundet. Det kan være alt fra en bankoaften for det lokale plejehjem til at bygge en shelter for hjemløse i kommunen.
Vil du gerne vide mere om, hvad iværksætteri er, så tjek vores Facebook-Side: Iværksætteri Giver Værdi og se filmen om socialt iværksætteri: HER.
Iværksætteri for første gang?
Måske er det første gang, du skal prøve at arbejde med socialt iværksætteri og sammen med andre udvikle idéer til et socialt projekt? Intet problem! Bare du har lysten til at skabe et projekt sammen med andre og tør drømme stort – så er der uanede muligheder.
Deltagelse og tilmelding:
For at deltage på kurset skal du være mellem 14-17 år, og du skal kunne deltage de to weekender d. 1-3 september og d. 6-8 oktober. Kurset kommer til at være to forskellige steder i landet. På første weekend skal vi være på ungdomsøen, og anden weekend skal vi være i Stjernegruppens Hytte i Odense.
Så vi håber at se flest mulige spejdere fra alle landets dele.
Du tilmeldinger dig ved at udfylde dette link: Tilmeld dig her
Kurset er gratis at deltage på, så det eneste man skal betale er transport til mødestederne.
Sidste tilmeldingsfrist er rykket til d. 21 august. Kurset har plads til 42 deltagere, og tilmelding er først til mølle.
Hvis du har nogle spørgsmål om oplevelseskurset, er du velkommen til at skrive til Maria på:
mj@korpskontoret.dk eller Telefon: 60 17 78 65. Vi glæder os til at se dig!
Spejderhilsner fra
Teamet bag Iværksætteri Giver Værdis oplevelseskursus
Marie, Petra, Jeannie, Sofie-Amalie, Marianne & Maria