Bliv en del af Contingent Management Teamet til European Jamboree 2020 ?>

Bliv en del af Contingent Management Teamet til European Jamboree 2020

Er du helt vild med internationale spejderoplevelser, og har du lyst at repræsentere Danmark når hele Europa holder en fælles lejr i 2020? Så er det dig, vi søger!

Om European Jamboree

Sidst der blev holdt en europæisk jamboree var i 2005, og nu er den endelig vendt tilbage!

Lejren er for spejdere i alderen 14-18 fra alle lande i den europæiske region, og den kommer til at foregå i Gdansk i Polen fra d. 27. juli til d. 6. august i 2020. Temaet er “ACT” og der kommer fokus på personlig udvikling for spejderne, FN’s Verdensmål og det internationale fællesskab. Lejren arrangeres af både WAGGGS og WOSM.

Der søges 3 spejdere til at udgøre det danske Contingent Management Team (CMT). Her vil man sidde som ledelsen af det danske kontingent og sørge for at Danmark bliver repræsenteret bedst muligt til Jamboreen.

Contingent Management Teamet er:

  • Ansvarlig for planlægning og udførsel af den danske deltagelse på European Jamboree 2020
  • Ansvarlige for at lægge budget og program for hele turen
  • Med til at sikre, at flest mulige danske spejdere får en unik spejderoplevelse på European Jamboree 2020
  • Med til at give spejderne en fantastisk tur fyldt med en masse oplevelser.

Contingent Management Teamets profiler:

  • Der søges 3 forskellige profiler: en med økonomisk erfaring, som blandt andet vil kunne lave budget for turen., en formand og et menigt medlem.
  • Du skal minimum være 23 år den dag European Jamboree starter.
  • Du skal kunne kommunikere på engelsk mundtligt såvel som skriftligt.
  • Du skal have international erfaring. Det vil være en fordel tidligere at have deltaget på en international spejderlejr.
  • Det forventes, at du tager ansvar for planlægning og udførsel af Danmarks deltagelse på European Jamboree, med en dansk delegation på 100+ spejdere.

Du kan læse mere om lejren på deres hjemmeside, her: https://www.ej2020.org/

Synes du det lyder som en spændende opgave, og har du lyst til at give det en chance – Så send en motiveret ansøgning samt spejder-CV til spejderiverden@gmail.com senest den 7. maj 2018.

Comments are closed.