Helen Storrow Seminar 2020

Helen Storrow Seminar 2020

Vil du være med til at gøre en forskel for miljøet sammen med spejdere fra hele verdenen og blive bedre til at lede dig selv og andre?

World Association of Girl Guides and Girl Scouts, WAGGGS, afholder det årlige Helen Storrow Seminar fra den 3. maj til 11. maj 2020. Eventet foregår på Our Chalet, der ligger i hjertet af de schweiziske alper. Seminaret giver dig en unik mulighed for at opleve forskellige kulturer på tværs af landegrænser, samtidig med at du lære om de miljømæssige udfordringer vores verden står overfor i dag.

Seminaret henvender sig til spejdere som:

  • Er kvinde mellem 18 og 25 år
  • Ikke har deltaget på et WAGGGS Seminar før
  • Interesserer sig for miljøet og de miljømæssige problemstillinger verden står overfor
  • Ønsker at udvikle sine egne ledelseskompetencer

Når du har været afsted på seminaret, forventes det, at du på baggrund af din nye viden og netværk stabler et projekt på banen, der skal sætte fokus på en miljømæssig problemstilling.

Lyder Helen Storrow Seminar som noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning til spejderiverden@gmail.com senest den 15. januar 2020, hvori du beskriver din interesse for projektet samt evt. erfaring med tidligere projekter.

Har du nogle spørgsmål, kan du rette dem til din International Commissioner: 
Det Danske Spejderkorps: ic@dds.dk
Danske Baptisters Spejderkorps: ic@dbs.dk
De grønne pigespejdere: ic@pigespejder.dk

Du kan læse mere om Helen Storrow Seminar på https://www.wagggs.org/en/events/helen-storrow-seminar-2020/

Comments are closed.