Kurser og arrangementer

LEDERTRÆNING

Kunne du tænke dig at skabe gnisten i dine spejdere til at gøre en forskel i samfundet? Er du træt af at sætte dagsorden for spejdernes møder? Og kunne du godt tænke dig at give dine spejdere mere ansvar for fremtidige projekter? Så er kurset Social Innovation lige noget for dig! Du bliver klædt på i en metode, hvor det er spejderne, som sætter dagsorden. De idégenererer, drømmer, tænker stort og udfører projektet gennem din støtte og vejledning. Spejdere har ofte de bedste idéer, og det er dem, som tænker og drømmer stort. Om det er et adventureløb i indkøbsvogn, kapsejlads eller rappelling ned fra den sorte diamant, det er lige meget. Det vigtigste er, at de får idéerne og gerne vil føre disse ud i livet. På vores kursus om Social Innovation får du redskaber og metoder til at gøre deres store, skøre og gode drømme og idéer til virkelighed.

Kurset er praktisk og refleksivt, da vi prøver metoden på egen krop og bliver klædt på til at formidle den til spejderne. Vi arbejder i patruljer, hvor vi aktivt vil bruge Design for Change modellen til at tilrettelægge et forløb. Efter kurset er du rustet til at arbejde med de fire faser fra modellen og derved gå i gang med et Social Innovation projekt i din gruppe.


OPLEVELSESKURSUS

På oplevelseskurset bliver du igennem samarbejde, leg og learning-by-doing klædt på til at lave projekter, som skaber værdi for andre. Du vil blive en del af en patrulje med spejdere fra andre korps, hvor I over to weekender sammen bliver guidet gennem de fire faser: Opdage, Drømme, Skabe og Dele, og I kommer til at skabe jeres eget iværksætteri giver værdi projekt på weekenderne.

Kurset giver indsigt i Design for Change modellens fire faser, mulighed for at arbejde i tværkorpslige patruljer og oplevelser med, hvad iværksætteri kan være i mødet med en rigtig iværksætter. Gennem sjove udfordringer, nye venskaber og arbejdet med iværksætteri giver værdi  skaber I jeres eget iværksætteri projekt. 

Læs om Oplevelseskurset efteråret 2017.


INTERNATIONALE AKTIVITETER

Når “Social Innovation – Iværksætteri giver værdi” rejser ud kalder vi, det vi laver “Social Innovation”.

Teamet bag “Social Innovation – Iværksætteri giver værdi” har lavet Social Entrepreneurship træninger i Albanien, WAGGGS hovedkontoret i London, Gabon, Montenegro og Uganda.
Læs om træningen i Albanien.

Social Innovation – Iværksætteri giver værdi” har også holdt workshops på Europakonferencen i Norge i juni 2016 og på Verdenskonferencen i Indien i september 2017.
Læs om vores deltagelse på Verdenskonferencen i Indien.

Derudover inviterede vi verden indenfor, da vi afholdte international træning i Holstebro med 23 spejdere fra 12 forskellige lande.
Læs mere om den internationale træning i Holstebro.