Tænkedag

Tænkedag

Tænkedag 2021

I 2021 har World Association of Girl Guides and Girl Scouts udviklet et aktivitetsmateriale under overskrift ‘vi står sammen for fred’. En arbejdsgruppe under Pigespejdernes Fællesråd Danmark har derefter oversat og tilpasset materialet til brug herhjemme, og der er ligeledes taget højde for, at dette års fejring måske skal foregå foran skærmen derhjemme. Du finder aktivitetsmaterialet og link til dette års mærke nedenfor.

Tænkedag 2021 – på dansk

Tænkedagsmærker fra WAGGGS

Tænkedagsfonden

Siden 1932 har millioner af spejdere verden over fejret Tænkedag ved at samle penge ind til Tænkedagsfonden. Det er en måde, hvorpå vi som spejdere kan vise vores taknemmelighed over det, som spejderbevægelsen giver os, og samtidig give flere muligheden for at blive spejdere.

Der er forskellige måder, hvorpå I kan donere penge til Tænkedagsfonden.

De grønne pigespejdere: indbetal til reg. nr. 3001 kontonr. 4310502391, og mærk jeres indbetaling med ‘tænkedagspenge’

Det Danske Spejderkorps: indbetal til reg. nr. 4183 kontonr. 0006238300, og mærk indbetalingen med jeres gruppes 4-cifrede kontonummer

Du kan også indbetale direkte til WAGGGS på https://www.wagggs.org/en/what-we-do/world-thinking-day/world-thinking-day-fund/.

Global fejring

Vil du fornemme det helt store fællesskab og samtidig se billeder af, hvordan andre lande fejrer Tænkedag? Så kan du med fordel bruge følgende hashtags på de sociale medier – og tag gerne gruppens billeder, så vi også kan vise, hvordan Danmark håndterer fejringen i år.

#WTD2021 #WorldThinkingDay #StandTogetherForPeace

Hvorfor fejrer vi Tænkedag?

Den 22. februar hvert år fejres Tænkedag, World Thinking Day, af spejdere over hele jorden. Tænkedag er den dag, hvor Robert og Olave Baden Powell begge havde fødselsdag. Robert Baden Powell startede spejderbevægelsen i 1907, og senere overtog hans kone, Olave, pigespejderbevægelsen.

Historien fortæller, at de begge modtog en masse fødselsdagsgaver- og kort hvert år, og de opfordrede derfor alle verdens spejdere at donere de penge, som de ville bruge på gaver til dem, til et vigtigere formål. Den internationale tænkedagsfond donerer den dag i dag pengene til lande, hvor man er ved at starte nye spejderenheder- og organisationer op, således at endnu flere børn og unge kan blive spejdere.

Hvert år til Tænkedag udkommer der et aktivitetsmateriale, som din gruppe med fordel kan beskæftige sig med. WAGGGS udfordrer hvert år et nyt emne relevant for det globale spejderfællesskab.

Nedenfor kan du downloade tidligere års aktivitetsmaterialer:

Tænkedag 2020

Tænkedag 2019

Tænkedag 2018

Tænkedag 2017

Tænkedag 2016