Verdensspejdercenter Arkiv - Pigespejdernes Fællesråd Danmark https://xn--pigespejdernesfllesrd-c3br.dk/category/verdensspejdercenter/ Velkommen til Pigespejdernes Fællesråd Danmark. Paraplyorganisationen for de danske pigespejdere i den internationale spejder kontekst. Thu, 27 Feb 2025 21:53:01 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.0.1 https://xn--pigespejdernesfllesrd-c3br.dk/wp-content/uploads/2024/10/cropped-logo_PFD_stor-32x32.png Verdensspejdercenter Arkiv - Pigespejdernes Fællesråd Danmark https://xn--pigespejdernesfllesrd-c3br.dk/category/verdensspejdercenter/ 32 32 251860912 Tænkedag 2025 https://xn--pigespejdernesfllesrd-c3br.dk/2025/01/21/taenkedag-2025/ Tue, 21 Jan 2025 11:43:08 +0000 https://xn--pigespejdernesfllesrd-c3br.dk/?p=2440 Her er det officielle materialehæfte for Tænkedag 2025! Udgivet af WAGGGS (World Association of Girl Scouts and Girl Guides) og oversat af et dygtigt team til en dansk kontekst, klar til brug ude i grupperne.

Indlægget Tænkedag 2025 blev først udgivet på Pigespejdernes Fællesråd Danmark.

]]>

Her er det officielle materialehæfte for Tænkedag 2025!

Udgivet af WAGGGS (World Association of Girl Scouts and Girl Guides) og oversat af et dygtigt team til en dansk kontekst, klar til brug ude i grupperne.

Indlægget Tænkedag 2025 blev først udgivet på Pigespejdernes Fællesråd Danmark.

]]>
2440
Livet som frivillig på Our Chalet https://xn--pigespejdernesfllesrd-c3br.dk/2017/10/29/livet-som-frivillig-paa-our-chalet/ Sun, 29 Oct 2017 10:44:05 +0000 http://xn--pigespejdernesfllesrd-c3br.dk/?p=536 Charlotte var frivillig på Our Chalet i foråret. Her kan du læse om nogle af de oplevelser hun fik med sig hjem i kufferten. Jeg var en Spring Volunteer (Our Chalet Assistant) på Our Chalet i foråret 2017. Det var en helt fantastisk oplevelse, det skyldtes især de vildt seje pigespejdere jeg boede og arbejdede […]

Indlægget Livet som frivillig på Our Chalet blev først udgivet på Pigespejdernes Fællesråd Danmark.

]]>
Charlotte var frivillig på Our Chalet i foråret. Her kan du læse om nogle af de oplevelser hun fik med sig hjem i kufferten.

Jeg var en Spring Volunteer (Our Chalet Assistant) på Our Chalet i foråret 2017. Det var en helt fantastisk oplevelse, det skyldtes især de vildt seje pigespejdere jeg boede og arbejdede sammen med. Vi fik et rigtig tæt forhold og venskab til hinanden, og fordi vi havde det så sjovt sammen, var vi i stand til at gøre selv den kedeligste opgave eller den længste dag til en fest. Det var også fantastisk at møde så mange forskellige pigespejdere fra hele verden og lære fra og af dem om hvordan man også kan gøre tingene.

    

Det, der gjorde størst indtryk var nok det der med, at så mange forskellige kulturer og personligheder skulle finde hinanden og lære at arbejde sammen, på trods af vores mange forskelligheder. Men vi havde allesammen det tilfælles, at vi var pigespejdere, og det var nok det udgangspunkt der hjælp os med at samarbejde, leve og arbejde sammen, et langt stykke hen af vejen.

Our Chalet er noget helt specielt, for på et dansk spejdercenter fokuseres der på det vi alle i Danmark kender som pionereing osv., alle kender mere eller mindre hinanden og hvad de enkelte korps står for. På et internationalt spejdercenter møder man så mange forskellige kulturer og måder at være spejder på. Så der er umuligt at bruge ordet ‘plejer’, fordi man laver spejderarbejde på så mange forskellige måder rundt omkring i verden.

 

Det at møde nogen af dine 10 millioner pigespejderveninder fra forkellige steder i verden, er bare en bare helt fantastisk, og derfor er internationale spejderoplevelser noget særligt. Det er der man virkelig oplever, at man langt fra er den eneste i verden med et spejdertørklæde. Man lærer så meget om andre og sig selv.

Jeg er i den grad anbefale Our Chalet, både som frivillig, men også som gæst på centret, som jeg selv var i sommeren 2009 og 2015. Mine ture til Our Chalet er nogle af de spejderoplevelser jeg husker bedst. Min drøm er virkelig, at alle pigespejdere på et eller andet tidspunkt i deres spejderliv besøger og/eller er frivillig på et verdensspejdercenter, for det er en fantastisk berigende og lærerig oplevelse. Jeg har bl.a. lært så utroligt meget om mig selv, og om hvordan jeg bedst kan forstå, arbejde sammen med og håndtere mange forskellige mennesker og kulturer. Man vil ikke fortryde at tage afsted, kun ikke at gøre det!

Spejderhilsner,
Charlotte Støvring Preussler, De grønne pigespejdere

  

Indlægget Livet som frivillig på Our Chalet blev først udgivet på Pigespejdernes Fællesråd Danmark.

]]>
536
Helen Storrow Seminar 2018 https://xn--pigespejdernesfllesrd-c3br.dk/2017/09/16/helen-storrow-seminar-2018/ Sat, 16 Sep 2017 10:22:50 +0000 http://xn--pigespejdernesfllesrd-c3br.dk/?p=472   Interesserer du dig for miljøet og kunne du tænke dig at udvikle dine personlige ledelseskompetencer? WAGGGS’s Helen Storrow Seminar lægger vægt på at give deltagerne mulighed for at udforske og udvikle deres personlige ledelseskompetencer og lære mere om de miljømæssige udfordringer verden står overfor sammen med andre pigespejdere fra hele verden. Eventet foregår d. […]

Indlægget Helen Storrow Seminar 2018 blev først udgivet på Pigespejdernes Fællesråd Danmark.

]]>
 

Interesserer du dig for miljøet og kunne du tænke dig at udvikle dine personlige ledelseskompetencer?

WAGGGS’s Helen Storrow Seminar lægger vægt på at give deltagerne mulighed for at udforske og udvikle deres personlige ledelseskompetencer og lære mere om de miljømæssige udfordringer verden står overfor sammen med andre pigespejdere fra hele verden. Eventet foregår d. 1.-8. februar på Our Chalet i Schweiz, og du har nu mulighed for at komme med som deltager!

Seminaret henvender sig til pigespejdere som:

  • Er mellem 18 og 25 år
  • Har en interesse for miljøet
  • Gerne vil udvikle deres ledelseskompetencer
  • Ikke tidligere har deltaget i et WAGGGS seminar

Seminaret lægger op til, at deltagerne kan bruge deres nye viden og internationale netværk i fremtidige projekter, der bl.a. sætter fokus på miljømæssige problemstillinger og hvordan vi sammen kan være med til at mindske dem.

Du kan læse mere om Helen Storrow Seminaret her.

I forbindelse med seminaret vil du også få mulighed for at dele dine erfaringer og oplevelser med andre spejdere gennem blogopslag og indlæg på Pigespejdernes Fællesråd Danmarks Facebookside.

Hvis du kunne tænke dig at deltage på Helen Storrow Seminaret, så send en ansøgning hvor du kort beskriver din personlige interesse samt evt. erfaring med tidligere projekter til spejderiverden@gmail.com senest d. 9.oktober.

Billeder af Line Maj Hedegaard og Johanne Hardervig

Indlægget Helen Storrow Seminar 2018 blev først udgivet på Pigespejdernes Fællesråd Danmark.

]]>
472
Oplevelser fra Helen Storrow Seminaret 2017 https://xn--pigespejdernesfllesrd-c3br.dk/2017/04/18/oplevelser-fra-helen-storrow-seminaret-2017/ Tue, 18 Apr 2017 18:44:11 +0000 http://xn--pigespejdernesfllesrd-c3br.dk/?p=325 Her kan du læse om Johannes oplevelser og refleksioner fra Helen Storrow Seminaret 2017: Da jeg ankom til Our Chalet i Adelboden, blev jeg mødt af en grøn dal omringet af høje bjerge med sne på toppene. Det var overvældende smukt og man kan ikke lade være med at føle sig ydmyg over for jorden […]

Indlægget Oplevelser fra Helen Storrow Seminaret 2017 blev først udgivet på Pigespejdernes Fællesråd Danmark.

]]>
Her kan du læse om Johannes oplevelser og refleksioner fra Helen Storrow Seminaret 2017:

Da jeg ankom til Our Chalet i Adelboden, blev jeg mødt af en grøn dal omringet af høje bjerge med sne på toppene. Det var overvældende smukt og man kan ikke lade være med at føle sig ydmyg over for jorden og dens ressourcer. Den stemning fulgte mig igennem hele Helen Storrow Seminaret, hvor verden, time for time, åbnede sig op for mig. Igennem ugen har vi på tværs af deltagere, planlægningsteam og centerteam delt oplevelser om alt fra klima, natur, kultur og rettighedssyn til spejdertraditioner og livretter.

Det viser sig at vi ikke er så forskellige. Mange af mine nye venner fandt ud af at det ikke kun er deres land, der har problemer med affald. Og jeg fandt ud af, at vi mange steder i Danmark er ret gode til at sortere affald, i forhold til resten af verden. Men, vi køber samtidig meget nyt, som skaber mere affald. Vi er heldige at vi har et samfund, der prioritere miljøet og affaldshåndtering. Jeg har snakket meget med Eshi fra Tanzania om hvordan affaldshåndtering er svært at arbejde med, når politikkerne ikke opstiller de nødvendige rammer for at man kan håndtere sit affald bæredygtigt. Fernanda fra Paraguay kunne fortælle, hvordan deres affaldssortering foregik ved at dumpe det hele på en losseplads i vandkanten af en af deres store floder. Det var bare et af de emner der dukker op igen og igen. Problemerne er de samme, men vi har vidt forskellige løsninger på det.


Vi, 24 kursister, har brugt ugen på at dele erfaringer, udfordre hinanden og støtte hinanden til at nå længere end vi troede vi kunne. Vi havde mange på seminaret, der aldrig havde set sne før. Det var fantastisk at se deres øjne, udtryk og begejstring, da det begyndte at sne en dag. Vi havde deres første sneboldkamp, lavede sneengle og lærte dem at gå i sneen på vej til Adventure Parken. I Adventure Parken derimod måtte Eshi fra Tanzania, Iiris Fra Finland og Karen fra Australien hjælpe mig med at udfordre mig selv i højderne.

Jeg er dybt taknemmelig for de nye perspektiver og boblende håb alle disse fantastiske kvinder har givet mig på Helen Storrow Seminaret. I løbet af denne uge har jeg fået håb. Håb om at hvis vi står sammen, deler viden og motiverer hinanden kan vi rykke verden stykke for stykke. Vores nye fællesskab vil i hvert fald gøre sit til at det sker.

Spejderhilsner,

Johanne Hardervig, Det Danske Spejderkorps

 

Indlægget Oplevelser fra Helen Storrow Seminaret 2017 blev først udgivet på Pigespejdernes Fællesråd Danmark.

]]>
325
Et sabbatår med udfordringer https://xn--pigespejdernesfllesrd-c3br.dk/2016/04/21/et-sabbataar-med-udfordringer/ Thu, 21 Apr 2016 11:50:27 +0000 http://xn--pigespejdernesfllesrd-c3br.dk/?p=54 Da jeg i sommeren 2013 blev student var jeg klar over, at jeg, ligesom mange andre, skulle have en pause fra at studere. Mit mål for mit sabbatår var, at jeg skulle ud at rejse og gerne i et program hvor jeg kunne arbejde frivilligt og derigennem komme helt tæt på den kultur jeg befandt […]

Indlægget Et sabbatår med udfordringer blev først udgivet på Pigespejdernes Fællesråd Danmark.

]]>
IMG_1227

Da jeg i sommeren 2013 blev student var jeg klar over, at jeg, ligesom mange andre, skulle have en pause fra at studere. Mit mål for mit sabbatår var, at jeg skulle ud at rejse og gerne i et program hvor jeg kunne arbejde frivilligt og derigennem komme helt tæt på den kultur jeg befandt mig i. Jeg har altid været meget engageret i spejderbevægelsen, så det var helt naturligt for mig at undersøge mulighederne her først – og dem må jeg sige der er nok af. Med fem verdenscentre at vælge imellem, i fem meget forskellige lande, var der pludselig næsten for mange muligheder.

Efter nøje overvejelse og mange lister med ‘for og imod’ faldt min beslutning dog på Sangam World Centre i Indien, og det har jeg ikke fortrudt siden. Da jeg ville opleve den indiske kultur på nærmeste hånd, ansøgte jeg om at blive en del af Sangams Community Action Programme. Det betød, at jeg skulle bo fast på Sangam i 3 måneder, mens  jeg arbejdede frivilligt i lokalsamfundet omkring centret. Min ansøgning gik heldigvis igennem og d. 1. januar 2014, imens alle andre lå med tømmermænd, tog jeg med lidt rystende ben afsted mod Indien.

IMG_2265

Mine 3 måneder på Sangam var nok nogle af de hårdeste og mest udfordrende måneder i mit liv, men det var også de mest fantastiske! Programmet er opbygget sådan, at man arbejder 4 dage om ugen med én af Sangams Community Partnere og derudover har man en dag om ugen med Hindi undervisning, hvor man også lærer om den indiske kultur. Endeligt har man weekenderne fri til at tage ud at opleve landet, hvilket jeg og de andre deltagere i den grad gjorde.

I mine fire ugentlige arbejdsdage arbejdede jeg for en organisation kaldet Tara Mobile Creché. Denne organisation arbejder med børn, hvis forældre arbejder på byggepladser rundt om i Pune. I Indien er børnehaver eller pasningsordninger ikke rigtig en ting, så hvis familien ikke kan leve uden at begge forældre arbejder, må børnene komme med deres forældre på arbejde – også selvom at det overhovedet ikke er sikkert for børnene at rende rundt på en byggeplads. Det prøver Tara Mobile Creche at afhjælpe ved at oprette pasnings- og skoleordninger tæt på de største byggepladser i byen. Min opgave i de 3 måneder var derfor at være i en af de pasningsordninger og hjælpe børnene med fagene engelsk og matematik.

IMG_1483

IMG_2127

IMG_2506

Mit arbejde i crechen var ekstremt spændende og jeg blev udfordret på en måde, som jeg ikke har prøvet før. Hvordan laver man lige en undervisningsplan for børn, man ikke taler det samme sprog som? Eller hvad gør man, når kvinderne man arbejder med, begynder at give en mad som er alt for stærkt til at man kan spise det, men de bliver meget fornærmede hvis man ikke gør det? Ja, udfordringer var der nok af og heldigvis stod jeg ikke alene med dem.

Vi var fem deltagere, på det program jeg deltog i – tre fra Danmark og to fra England i alderen 19 – 65 år! Og selvom der var en stor aldersforskel, vi alle havde  forskellig baggrund og arbejdede med forskellige Community Partnere, så mødte vi mange af de samme udfordringer og det skabte et helt særligt bånd imellem os.

IMG_1735

I mine tre måneder på Sangam lærte jeg ekstremt meget om mig selv og andre. Det er uden tvivl en oplevelse, der har været med til at forme mig og de valg jeg sidenhen har taget. Allerede da jeg rejste fra Sangam i marts 2014, var jeg klar over, at jeg skulle tilbage en dag og det kom jeg heldigvis… Men det må I høre mere om i mit næste opslag.

Katrine Grothe, De Grønne Pigespejdere

Indlægget Et sabbatår med udfordringer blev først udgivet på Pigespejdernes Fællesråd Danmark.

]]>
54