På Nordisk Spejderkonference sidste år startede projektet med at udvikle et fælles nordisk lederkursus. Du har nu muligheden for at komme med i projektgruppen, der skal forme og udvikle dette kursus sammen med et team fra hele Norden.
Til projektgruppen leder vi efter folk med:
- Viden om og/eller erfaring fra WAGGGS’s WLDP eller NLDP, værdibaseret lederskab, Gilwellkursus og WOSM’s 21st Century Leadership Model
- Viden om og/eller erfaring fra management og lederkurser og koncepter udenfor spejderarbejdet
- Viden om forskellige værktøjer indenfor personlighedstest og lignende
- International ledererfaring
- Erfaring med kursusudvikling og fornyelse
- Kompetencer indenfor pædagogik, coaching og kommunikation
Det første kursus skal afholdes i slutningen af 2017 eller starten af 2018 i Sverige. Planlægningen er inddelt i en idéudviklingsfase, der løber indtil foråret 2017, og en planlægningsfase, der fører til afholdelsen af selve kurset.
I løbet af projektet vil der være 3-5 fysiske møder i Sverige.
Hvis dette lyder som noget for dig, så skriv en ansøgning om hvorfor du brænder for at blive en del af denne projektgruppe, dine erfaringer og kontaktinformation til spejderiverden@gmail.com senest d. 11. september 2016.