Nyt aktivitetshæfte om socialt iværksætteri

Opdateret januar 2022

Ved I, hvad jeres næste aktivitet skal være? Ellers kan I finde inspiration i et nyt hæfte med et færdigpakket forløb om socialt iværksætteri for 10-23 årige spejdere. I aktivitetshæftet finder I konkrete aktiviteter om Social Innovation.

I maj 2021 har vi lanceret en ny udgave af vores aktivitetshæfte med en faciliterings guide. Pt. findes den kun på engelsk, men den er på ved på dansk. Indtil da, kan I downloade det nye aktivitetsmateriale herunder.

Downloade ny udgave af aktivitetshæftet (på engelsk).

Download gammel udgave af aktivitetshæftet (på dansk).

Hvorfor arbejde med socialt iværksætteri med de 10-16 årige?

Når I arbejder med socialt iværksætteri, er det spejderne, der bestemmer. Det er spejderne, der idé-genererer, drømmer og tænker stort, men det er også dem, der fører projektet ud i livet. I vælger selv, hvilket socialt projekt, I vil iværksætte!

Hvad får de 16-23 årige spejdere ud af at arbejde med socialt iværksætteri?

Unge har ofte de mest crazy idéer, som adventureløb i indkøbsvogne, sejlads i papkasser eller at tage en hel skoleklasse på en rejse til Narnia. Lav sjove aktiviteter, der fører din afdeling gennem faserne i et socialt iværksætteriprojekt, så jeres drømme bliver til virkelighed.

skaermbillede-2016-10-05-kl-16-59-46Hvad er socialt iværksætteri?

Socialt iværksætteri er at handle på sine idéer og gøre dem til virkelighed i samarbejde med andre. Socialt iværksætteri lægger sig op af spejderprincippet om at tage ansvar over for den omverden, som vi er en del af. Gennem arbejdet med socialt iværksætteri udfordrer I jer selv på at få nye ideer og iværksætte projekter.

Eksempler på sociale iværksætterprojekter er fx adventureløb med en skoleklasse, spejderaktiviteter med flygtningebørn eller at hjælpe ældre med at bruge smartphone og computer.

Når I har realiseret jeres projekt, har I gjort jer fortjent til ”Iværksætteri Giver Værdi”-mærket, der kan købes i spejdersport.

Vil du høre mere?

Vil du høre mere, have tilsendt et trykt aktivitetshæfte eller have støtte til at komme i gang med et projekt, så send en mail til kontaktIGV@gmail.com