Leader Today II 2023 – Sangam World Centre

Har du lyst til at lære mere om WAGGGS Leadership Mindsets (lederskabsmodel) under varme himmelstrøg og samtidig udvikle dit eget lederskab? Så har du mulighed for at deltage i Leaders Today II 2023 på Sangam, verdensspejdercentret i Indien.

Leaders Today II er et Community Action Project hvor du skal samarbejde med en af Sangams Community Partner Organisationer. Du vil i samarbejdet med dem lærer om deres mål og præstationer, samt erfarer og udvikle dine egne holdninger og færdigheder til at skabe en forandring i dig selv. Vi håber at du vil blive inspireret til at tage din læring med hjem for at dele den med piger og kvinder i din egen organisation.

Du bliver klogere på vores 10 millioner medlemmer store verdensorganisation og er en del af de nyeste globale initiativer, som vil hjælpe dig til at udvikle et større internationalt perspektiv. Desuden lærer du om Indiens traditioner, nye som gamle, og oplever den farverige by Pune når du besøger de forskellige seværdigheder.

Leaders Today II finder sted i perioden 16. – 22. august 2023 i Pune i Indien.

Eventet foregår på engelsk

Alle er velkomne – uanset alder. Unge under 18 skal dog følges med en voksen. 

Du kan søge et Event Fee Scholarship til dette Leadership event. For at komme i betragtning til et stipendie skal du sende din ansøgning senest d. 30. april 2023. Hvis du har spørgsmål til stipendiet, kan du sende en mail til guestservices@sangam.wagggs.org

Læs mere eller ansøg på linket her: https://worldcentres.wagggs.org/event/leaders-today-ii-2023/

WAGGGS centres volunteer and interns

Drømmer du om at bo i blandt de smukke schweiziske alper? I så fald har vi et tilbud til dig. WAGGGS verdensspejdercenteret Our Chalet, har nemlig brug for unge frivillige spejdere, til at drive spejdercenteret. I 2-3 måneder vil du bo sammen med andre unge kvindlige spejdere, og her vil man lave alt fra husholdning til at lege tourguide. 

For at ansøge skal du blot udfylde begge dokumenter (både A og B) nedenunder og sende til volunteers@ourchalet.wagggs.org, så er du et skridt tættere på de idylliske schweiziske alper. 

16 days of activism 2022

Det er 16 dage, som går fra d. 25 november til d. 10. december, hvor WAGGGS gennem “Stop the Violence” kampagnen sætter fokus på kønsbaseret vold. Hvert år har et særligt tema, hvor i år er temaet “She Surfs Freedom”. Det handler om, at kvinder skal kunne begå sig frit på nettet uden at skulle bekymre sig om mobning, chikane eller krænkelser.

I kan prøve det aktivitetsmaterialet WAGGGS har udviklet til i år her; https://duz92c7qaoni3.cloudfront.net/documents/EN_16_Days_Activity_Pack.pdf Her kan I lære om, hvordan I skaber sikre rum for piger og kvinder på nettet, og om hvad digital vold dækker over. Udover en masse nyttig viden byder det også på spændende aktiviteter såsom quizzer om digital vold, hvordan I står op til online seksuel chikane og spille et spil om sikkerhed på nettet.

Medlemmer til afholdelse af Go Global 2023

Vil du være med til at holde event, der binder unge spejdere på tværs af de nordiske lande og giver deltagerne et stærkt netværk samt redskaber til at forme fremtidens internationale spejderarbejde? Så er det nu, at du skal melde dig! The Danish Scout Council og Pigespejdernes Fællesråd Danmark søger i øjeblikket medlemmer til teamet bag det nordiske event Go Global 2023.

Go Global er et nordisk event, der henvender sig til unge spejdere i alderen 18 til 30 år. Eventet er en del af aktivitetsplanen for det nordiske samarbejde, der blev vedtaget på Nordisk Spejderkonference i 2021.

Eventet skal holdes i Danmark i efteråret 2023, og i spidsen for planlægningen og afholdelsen skal der bruges et team bestående af 4 til 5 medlemmer. Eventet har til formål at styrke deltagernes internationale netværk på tværs af de nordiske lande og udvikle deres kendskab til det internationale spejderarbejde. Der vil være rig mulighed for at sætte sit præg på indhold og planlægning af eventet.

Alle over 21 år kan søge om at blive en del af teamet, men det er en fordel at have nogle af de følgende kompetencer:
– Kendskab til nordisk og/eller internationalt spejderarbejde
– Erfaring med afholdelse af kurser for unge
– Har en god sprogforståelse for skandinavisk og engelsk
– Erfaring med budget og regnskab

Du skal forvente, at planlægningsprocessen kommer til at tage noget tid, men du har selv mulighed for at forme og tilpasse hele forløbet sammen med de øvrige medlemmer i teamet. Det er muligt at søge om at blive en del af planlægningsteamet både som individ og gruppe fx hvis I er en gruppe venner, der gerne vil lave eventet sammen.

Hvis du er interesseret, skal du sende en kort motiveret ansøgning til wosmic@scouts.dk senest d. 9. oktober, hvor du fortæller lidt om dig selv, din spejdererfaring, og hvorfor du gerne vil være en del af teamet, der skal afholde Go Global næste år.

Vi glæder os til at høre fra dig!

BLIV EN DEL AF CONTINGENT MANAGEMENT TEAMET TIL ROVERWAY 2024

Har du lyst til internationale spejderoplevelser i de norske fjelde og repræsentere Danmark på Roverway 2024? Så er det dig, vi søger!

Der søges 3 spejdere til at være den del af det danske CMT (Contingent Management Team), som skal være med til at sørge for, at Danmark bliver repræsenteret bedst muligt på Roverway i 2024. CMT vil fungere som en slags turkoordinator både på selve lejren og på rundrejsen for de danske deltagere. Som en del af CMT sidder du med i ledelsen af det danske kontingent til en stor spejderlejr i Norge i 2024, som er både for WAGGGS og WOSM medlemmer. Som en del af CMT betaler man selv for hele turen.

Om Roverway:

Roverway er en international spejderlejr for spejdere mellem 16 og 22 år samt IST’er (International Service Team) fra 23 år. Omkring 3.000 spejdere fra over 20 forskellige lande deltager. Selve lejren ligger mellem d. 22. juli og d. 1. august 2024.

Contingent Management Teamet er:

  • Ansvarlig for planlægning og udførsel af den danske deltagelse på Roverway
  • Rejseledere på rundrejsen for de danske spejdere
  • Ansvarlige for at lægge budget og program for hele turen
  • Med til at sikre, at flest mulige danske spejdere får en unik spejderoplevelse på Roverway
  • Med til at give spejderne en fantastisk tur fyldt med en masse oplevelser.

Contingent Management Teamets profiler:

  • Der søges 3 forskellige profiler: en med økonomisk erfaring, som blandt andet vil kunne lave budget for turen. Derudover søges en formand og et menigt medlem.
  • Du skal minimum være 23 år den dag Roverway starter.
  • Du skal kunne kommunikere på engelsk mundtligt såvel som skriftligt.
  • Du skal have international erfaring. Det vil være en fordel tidligere at have deltaget på en international spejderlejr.
  • Det forventes, at du tager ansvar for planlægning og udførsel af Danmarks deltagelse på Roverway.

Du kan læse mere om Roverway 2024 på hjemmesiden https://roverway.kmspeider.no/ eller klikke på dette link.

Synes du det lyder som en spændende opgave, og har du lyst til at give det en chance – Så send en motiveret ansøgning samt spejder-CV til spejderiverden@gmail.com senest den 30. september 2022.

Besøg de fem Verdensspejdercentre

Aktivitet 1295

Velkommen til Pigespejdernes Fællesråds fotokonkurrence på Spejdernes Lejr 2022!

Reglerne for konkurrencen er simple.
For at deltage i konkurrencen skal I “besøge” WAGGGS’ spejdercentre i form af fem kæmpe rammer, der hver især repræsenterer ét af spejdercentrene. Rammerne er placeret rundt omkring på lejren. I kan se et kort over placeringen her:

Tag det mest kreative billede med dine spejdervenner ved rammerne og brug #SL2022PDF, når I lægger billedet op på Instagram. I kan finde inspiration til billederne ved at læse mere om WAGGGS’ fem verdenscentre på vores hjemmeside under ‘Verdenscentrene’, eller via linket her: http://pigespejdernesfællesråd.dk/verdensspejdercentrene/

Vi finder en vinder hver dag.
Held og lykke med jeres rejse! 🌍

Juliette Low Seminar 2022

Brænder du for ledelse og international spejderarbejde? Så bliv én af Danmarks deltagere på Juliette Low Seminaret i 2022, hvor op til 500 andre unge kvinder fra hele verden deltager.

Juliette Low Seminaret 2022 bliver afholdt online den 2. til 11. december 2022. Inden da vil der i november være en online læringsfase.

For at deltage skal du:

  • Være kvinde mellem 20-30 år
  • Være aktivt involveret i dit korps
  • Have en central rolle eller være forberedt på at påtage dig lederroller i dit korps
  • Have lederevner og kunne samarbejde på tværs af kulturer
  • Være interesseret i personlig udvikling og læring
  • Ikke tidligere have deltaget i et Juliette Low Seminar eller World Leadership Development Programme

Du kan læse mere om Juliette Low Seminaret 2022 her.

Hvis du har lyst til at repræsentere Danmark på seminaret, så send en ansøgning, hvor du beskriver din motivation og ledelseserfaring til spejderiverden@gmail.com senest d. 17. april 2022.

Hvert korps beslutter om, og hvor meget de støtter deltagerbetalingen. Kontakt din IC’er hvis du vil vide mere:

DDS: ic@dds.dk

De grønne pigespejdere: ic@pigespejder.dk

Danske baptisters spejderkorps: ic@dbs.dk

Frivillige til Free Being Me

Endelig kan vi meddele, at Danmark skal være en del af en hel ny fase af arbejdet med aktivitetsmaterialet Free Being Me, som laves i et samarbejde mellem World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS) og Dove.

Free Being Me behandler nogle af de samfundsudfordringer, som børn og unge møder. Gennem sjove og involverende aktiviteter lærer spejderne at sætte pris på deres krop og udseende. De lærer samtidig om ledelse og bliver styrket i bevidstheden om, at de kan gøre en forskel både lokalt og globalt. Der vil også blive sat fokus på betydningen af sociale medier, gruppepres og mobning.

En ny fase af projektet betyder, at WAGGGS udgiver et helt nyt aktivitetsmateriale, uddanner trænere og giver udgivelserne er helt ny visuel identitet. Der er altså tale om Free Being Me 2.0.

Danmarks deltagelse i projektet er funderet i Pigespejdernes Fællesråd Danmark, og vi søger derfor en række frivillige, som skal tage del i forberedelsen og udbredelsen af aktivitetsmaterialet. Uanset køn og korpstilknytning, er du velkommen til at søge.

Se mere om de konkrete ledige frivilligstillinger nedenfor.

Den øverste ledelse af projektet vil blive varetaget af vores projektgruppe, mens vi skal have en række udvalg med fokus på kommunikation, aktivitetsmateriale og events. Det er muligt at vise interesse i i et eller flere udvalg.

Kommunikationsudvalg
Under styregruppen skal en række underudvalg etableres, hvoraf én af dem skal arbejde med projektets kommunikation. Vi forestiller os, kommunikationsudvalget skal bestå af en formand og 2-3 menige medlemmer, som har kompetencer inden for følgende områder:

  • Indhold på sociale medier
  • Holde hjemmeside ved lige (WordPress)
  • Grafiske elementer
  • Foto og video
  • Gode skrivefærdigheder

Kommunikationsarbejdet om Free Being Me startes stille og roligt op i foråret 2022, og når materialet så udgives i sensommeren, vil man gå ind i en travlere periode. Vi ønsker også løbende at få produceret foto og video, som bruges til promovering.

Aktivitetsudvalg
Udvalget med ansvar for aktiviteter, skal bestå af minimum fire medlemmer, her i blandt én formand, og arbejdsopgaverne lyder:

  • Danne sig overblik over aktivitetsmaterialet fra WAGGGS
  • Tilpasse materialet til dansk spejderkontekst
  • Udvikle egne, nye aktiviteter, som kan inkluderes i det danske materiale
  • Oversætte aktivitetsmaterialet fra engelsk til dansk
  • Opsætte dansk materiale i InDesign (erfaring hermed er en fordel)
  • Evaluere på materialet og løbende opkvalificering

Aktivitetsudvalget startes op hurtigst muligt og skal arbejde med ovenstående frem til sensommeren, hvor materialet skal være klar til udgivelse. Indtil da skal det udelukkende anvendes intern i organisationen.
Udvalget strukturerer i høj grad selv arbejdet, men det er muligt både at mødes fysisk og online.

Eventudvalg
Det sidste udvalg under styregruppen skal arbejde specifikt med udbredelsen af aktivitetsmateriale gennem arrangementer og events. Eventudvalget skal bestå af én formand og 5-6 menige medlemmer.

Vi ønsker at række ud til mange danske spejdere, og Pigespejdernes Fællesråd Danmark vil derfor arrangere en række events, deltage på allerede eksisterende arrangementer i medlemskorpsene og eksterne partnere såsom Spejdernes Lejr 2022. Vi ser gerne, at du…

  • Er udadvendt og har gå-på-mod
  • Kan være i øjenhøjde med spejdere i alle aldre
  • Kan lære fra dig ved brug af learning by doing
  • Kan planlægge aktiviteter, workshops og events
  • Med fordel har erfaring med økonomistyring

Eventudvalgets vigtigste arbejde er at tage ud og præsentere aktivitetsmateriale for PFDs medlemmer. Planlægningsarbejdet starter i foråret 2022, og Spejdernes Lejr bliver første mulighed for at prøve det af. Herefter er der besøg hos de enkelte korps, men også et ønske om egne arrangementer afholdt af PFD.

Send din ansøgning
Passer én eller flere af ovenstående roller på dig, skal du sende din ansøgning til ic@pigespejder.dk hurtigst muligt og senest d. 15. februar. Vi vil bede dig mærke din ansøgning med ‘FBM: *rollen/rollerne du søger*’.

Helen Storrow Pop-Up Seminar i Danmark

På Helen Storrow Pop-Up Seminar sætter vi fokus på ledelse af bæredygtighed, perspektiver på forandring og meget mere. Seminaret giver dig og mange andre danske spejdere mulighed for at få en bid af internationalt spejderarbejde samt stifte bekendtskab med World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS).

Når Pigespejdernes Fællesråd Danmark inviterer til Helen Storrow Seminar, er det med aktiviteter i tråd med det verdensomspændende kursus, som WAGGGS er ansvarlig for. Af den årsag skal vi stifte bekendtskab med Leadership Mindsets, deltage på en workshop sammen med deltagere fra hele verden og lære vores lederegenskaber bedre at kende.

Er du nysgerrig på mere? Så læs videre i vores Q&A.

Hvor og hvornår finder kurset sted?
Helen Storrow Seminar i Danmark afholdes d. 10. oktober kl. 9 til 17 på Vestforbrænding i Glostrup.

Hvem kan deltage på kurset?
Alle medlemmer mellem 16 og 30 år fra Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig er velkommen.

Hvilket sprog foregår kurset på?
Kurset foregår som udgangspunkt på dansk, men vi vil deltage i en to-timers workshop, hvor sproget er engelsk.

Hvad er deltagerprisen?
Det koster 185kr. at deltage.

Får jeg et kursusbevis for min deltagelse?
Vi arbejder netop nu på, at alle deltagere får et kursusbevis fra WAGGGS for deres deltagelse, så der dermed er mulighed for at søge kursustilskud i din respektive kommune.

Hvad er programmet for dagen?
Det overordnede program er som følger:

09.00 Velkomst og introduktion til WAGGGS
09.45 Workshop om Leadership Mindsets
12.15 Frokost
12.50 Rundvisning på Vestforbrænding
14.00 Workshop faciliteret af WAGGGS
16.00 Afrunding og evaluering
17.00 Tak for i dag

Hvornår er der tilmeldingsfrist?
Du skal tilmelde dig senest d. 1. oktober på https://pigespejder.dk/events/helen-storrow-pop-up-seminar/.

Mit spørgsmål er ikke blevet besvaret. Hvad gør jeg?
Skriv til vores kursusledere Anna og Cathrine på anna-dg@hotmail.com.

Frivillig til planlægning og udførsel af “2022 Regional Conference”

Kunne du drømme om at være med til at planlægge den næste konference for den europæiske del af WAGGGS? Så læs med her, og send en ansøgning afsted.

Konferencen vil finde sted d. 21. juli 2022 – 27 juli 2022, men planlægningen starter allerede slutningen af september 2021. Hvis du vil være en del af teamet, forventes du at kunne bruge 2 timer om ugen op til konferencen, deltage på et formøde i Rotterdam i foråret 2022 og på selve konferencen.

Opgaverne du vil blive en del af spænder bredt lige fra planlægge konferencens program til at facilitere workshops og være med til at evaluere konferencen efterfølgende. Læs mere om opgaverne i det vedhæftede skriv fra WAGGGS, og send en ansøgning via det vedhæftede ansøgningsskema.

Ansøgningsfristen er d. 20. september, og dit udfyldte ansøgningsskema sendes til Europe@wagggs.org