Nordic Adventure Race 2020: Bliv leder eller IST!

Nordic Adventure Race 2020: Bliv leder eller IST!

Færøerne afholder d. 29. juni-6. juli 2020 Nordic Adventure Race for spejdere i alderen 13-17 år, og hvis du er fyldt 18 på dette tidspunkt, så har du mulighed for at søge om at komme med som enten leder eller IST’er.

Nordic Adventure Race er et race, hvor deltagerne bliver udfordret i forskellige spejderfærdigheder. De unge spejdere mødes: de dyster, de knytter vennebånd og de frydes om det, de har tilfælles og det, som gør dem forskellige.

Racet fungerer som et løb med poster ude i den fantastiske færøske natur, og løbet varer 7 dage. 

Hvert land har mulighed for at sende 25 spejdere, og de bliver inddelt i blandede patruljer med 6-8 spejdere i hver, og de får hver tilknyttet en leder. 

Derudover skal de danske ledere inden race’et i fællesskab planlægge en forweekend for de danske deltagere. 

Du har også mulighed for at deltage som IST’er. Som IST’er vil du indgå i et nordisk serviceteam, som er ansvarlig for aktiviteter og praktiske opgaver på racet. Der er dog et meget begrænset antal IST-pladser. IST’erne har også mulighed for at deltage på forweekenden.

Pris: Prisen for at deltage som leder er 250 kr. Prisen for at deltage som IST’er er 250 kr., som inkluderer en forweekend. Lederne planlægger denne. Prisen dækker selve løbet. Fly skal arrangeres individuelt og er ikke inkluderet i deltagergebyret. 

Ansøgning: Hvis dette er noget for dig, så send en ansøgning til spejderiverden@gmail.com senest d. 9. februar 2020. I ansøgningen skal du kort fortælle om dig selv, din motivation for at søge, dine internationale erfaringer, dine ledererfaringer og om du ønsker at deltage som leder eller IST’er eller om du er interesseret i begge dele.

Spørgsmål: Skulle du have nogle spørgsmål til din deltagelse, tilmelding, betaling eller lignende, kan du kontakte din International Commissioner:

De grønne pigespejdere: ic@pigespejder.dk
Danske Baptisters Spejderkorps: ic@dbs.dk
Det Danske Spejderkorps: ic@dds.dk

Yderligere information: Vi anbefaler, at du afventer nærmere information fra PFD eller værtslandet, før du bestiller dine flybilletter til Færøerne.


Comments are closed.