Deltag i Youth Wave Summit

Youth Wave Summit er et internationalt event for spejdere i de to verdensorganisationer, WAGGGS og WOSM. Projektet er ledet af The Polish Scouting and Guiding Association, og det har til formål at opfordre unge til at lede forandring i deres lokalsamfund og samtidig fremme løsning på FNs Verdensmål.

Yderligere information
Youth Wave Summit tilbyder en platform, hvor unge kan bruge deres stemme gennem dialoger om de emner, som særligt optager os: klimaforandringer, civilsamfundets engagement og unges velbefindende. De tre dages program vil resultere i en række konkrete løsninger fra deltagerne, og disse vil blive samlet i en særlig rapport.

Praktiske detaljer
Eventen finder sted online d. 25. til 27. juli 2021, og du skal derfor kunne afsætte hele weekenden til at deltage. Du skal være mellem 14 og 17 år under selve eventen og så skal du kunne navigere og deltage i et arrangement udelukkende på engelsk. Du vil få tilknyttet en dansk kontaktperson, som er til rådighed under afholdelsen i tilfælde af spørgsmål og tvivl om arrangementet.

Sådan søger du
Lyder ovenstående som noget for dig, og er du klar til at repræsentere Danmark på Yout Wave Summit, så send 10 linjer om dig selv, eventuel erfaring fra spejderarbejdet og en motivation om, hvorfor netop du har lyst til at deltage. Du sender det til ic@pigespejder.dk, uanset hvilket spejderkorps du er tilknyttet – med deadline søndag d. 6. juni 2021.

Vi gør opmærksom på, at Danmark udelukkende har fire tilgængelige pladser, og vi derfor kan blive nødt til at frasortere deltagere. Bliver du udvalgt som repræsentant fra Pigespejdernes Fællesråd Danmark, vil du blive bedt om yderligere at udarbejde en ansøgning på engelsk, som sendes til værtlandet forud for afholdelsen af eventen.

WAGGGS søger International Service Team (IST), til den 37. verdenskonference virtuelt.

Hvad skal man som IST-medlem?
IST-medlemmer kan være involveret i nogle af følgende opgaver:

  • Hjælpe teamet for sociale media til den online verdenskonference.
  • Hjælp deltagerne med at navigere på den online platform
  • Oversætte korte beskeder og kommentarer (arabisk, engelsk, fransk, spansk)
  • Deltage aktivt i verdenskonferencechatten ved at besvare spørgsmål

Hvornår skal man som IST-medlem være ledig?
IST-medlemmer har ugentlige møder fra juni til august for at forberede arbejdet til verdenskonferencen. Det kan være nødvendigt at øge hyppigheden af ​​disse møder i de to uger før konferencen.

Det forventes også, at IST-medlemmerne er tilgængelig for hele verdenskonferenceprogrammet.

Hvem kan ansøge?
Vi leder efter frivillige med en eller flere af følgende færdigheder:

  • Mere end et officielt WAGGGS-sprog (arabisk, engelsk, fransk, spansk). Andre sprog kan også være gavnlige.
  • Avancerede it-færdigheder (softwareudvikling, kodning af websteder, kendskab til apps …).
  • Gode ​​skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
  • Kendskab til Instagram, Facebook og Twitter.
  • Grafiske designfærdigheder.
  • Erfaring med virtuelle begivenheder kan være gavnligt.

Unge kvinder mellem 18 og 30 år, vil blive prioriteret først.
De, der deltager i verdenskonferencen som hoveddelegeret eller delegeret for deres medlemsorganisation, kan ikke påtage sig en rolle i det internationale serviceteam.

Hvordan ansøger man?
Hvis du vil opleve denne online begivenhed, skal du klikke her for at sende din ansøgningsformular direkte til WAGGGS inden 2. maj 2021.
Bemærk, at planlægningsteamet altid vil søge godkendelse af din medlemsorganisation, inden en rolle tilbydes.
Når ansøgninger er modtaget og gennemgået, vil planlægningsteamet være i kontakt med enkeltpersoner om de næste trin.

Har du nogle spørgsmål er velkommen til at stille dem til ic@pigespejder.dk

World Thinking Day 2021

Tænkedag 2021 nærmer sig med hastige skridt, og mange spejdergrupper og -kredse er derfor i gang med planlægningen af deres fejring.

I år tager World Association of Girl Guides and Girl Scouts’ (WAGGGS) aktivitetsmateriale i teamet ‘sammen om fred’. Derudover har vi anlagt et særligt fokus på onlineaktiviteter i tilfælde af, at de nuværende restriktioner forlænges yderligere.

En dygtig arbejdsgruppe under Pigespejdernes Fællesråd Danmark har oversat, tilpasset og produceret aktiviteter til et dansk aktivitetsmateriale, som nu er udgivet her på hjemmesiden. Du finder alle informationer i undermenuen ‘aktivitetsmateriale’ øverst på siden.

Hvad er der sket et år efter Social Innovation – Iværksætteri giver værdi, var på tur i Malaysia

Det er efterhånd ved at være lidt over et år siden, at vi var på rundtur i Malaysia, hvor vi afholdt fire sessioner i Social Innovation forskellige steder i landet. Vi havde et tæt pakket program, hvor tiden var knap, men vi fik en masse oplevelser med hjem i bagagen. Sofie-Amalie fra teamet, mødte helt tilfældigt en af de lokale piger fra Malaysia på et internationalt spejderkursus tilbage i efteråret. Sofie-Amalie fik en rigtig god opdatering på fremgangen af de forskellige projekter, der kom frem i støbeskeen der over.

Hun fik blandt andet fortalt, at de er i gang med at oprette en ny afdeling og en ny aldersgren af spejder i GGAM (Girl Guides Association Malaysia). Dem vil de kalde for ”The Colvers”. ”The Colvers” er i alderen gruppen 18-30-årige, og det er blevet vedtaget at programmaterialet fra Social Innovation, skal være en fast del af deres nye green i GGAM. De forventer at begynde med den nye alders green i løbet af efteråret 2020.

Hvis du vil læse mere om vores session i Malaysia, kan du læse mere på https://pigespejder.dk/news/tre-pigespejdere-satte-verden-i-bevaegelse-i-malaysia/

Eller gå ind på Facebook og følg med i vores arbejde.

Input til Tænkedag 2021

World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS) er i fuld gang med at udvikle aktivitetsmaterialet til World Thinking Day 2021, som finder sted den 22. februar 2021. WAGGGS har besluttet, at de i denne omgang vil involvere medlemmerne – så du, din enhed eller din gruppe har nu mulighed for at indsende aktivitetsforslag til WAGGGS.

Tænkedagen i 2021 vil have temaet peacebuilding, så jeres aktiviteter skal kunne sættes ind i dette perspektiv for at komme i betragtning til materialet. Overvej, hvilke aktiviteter, der er jeres favoritter, og send dem til WAGGGS på engelsk. Der er deadline på indsendelse den 15. juni.

For at gøre det så nemt for jer, som det er muligt, har WAGGGS oprettet et dokument til jeres forberedelse samt et spørgeskema til selve indsendelsen. I forberedelsesdokumentet kan I læse alle deltaljerne om aktiviteterne.

Forberedelse: https://duz92c7qaoni3.cloudfront.net/documents/WTD_2021_Submission_guidelines_English.pdf?utm_source=ALL+WAGGGS+COMMUNICATIONS&utm_campaign=3df56b7b47-EMAIL_CAMPAIGN_2020_03_24_02_01_COPY_02&utm_medium=email&utm_term=0_338c900ee7-3df56b7b47-124557093

Indsendelsesform: https://wagggs.typeform.com/to/X9KC5F?utm_source=ALL+WAGGGS+COMMUNICATIONS&utm_campaign=3df56b7b47-EMAIL_CAMPAIGN_2020_03_24_02_01_COPY_02&utm_medium=email&utm_term=0_338c900ee7-3df56b7b47-124557093

Skulle I have nogle spørgsmål til ovenstående, kan I henvende jer på ic@pigespejder.dk.


Kvinde, kend din plads!

Hvordan får vi flere kvinder til at stille op til ledelsespositioner i spejderbevægelsen?

Pigespejdernes Fællesråd Danmark (PFD) inviterer til onlineseminar for kvinder, hvor vi vil sætte fokus på, hvordan vi får flere kvinder i ledelsesposter. Det er for dig, som interesserer dig for de udfordringer, der kan være, når man som kvinde stiller op til beslutningsdygtige roller i spejderbevægelsen (og i privatlivet). Du skal have lyst til at få en række værktøjer til at bearbejde disse problemstillinger! Målet er, at vi i fællesskab vil gøre det mere appetitligt, lettere, trygge, sjovere – ja, kald det, hvad du vil – at stille sig frem til ledelsespositioner som kvinde.

Seminaret foregår søndag den 4. oktober kl. 10.00 til 16.00. Vi afholder seminaret på onlineplatformen Zoom, som du vil modtage linket til få dage før seminarets start. Der vil i løbet af dagen være indlagt en række pauser; her i blandt en længere frokostpause. Prisen for at deltage er 50kr., og du tilmelder dig på https://medlem.pigespejder.dk/event/id/781/register?fbclid=IwAR3xnbXvcrqTMdefVFIn54-5CO0_K6Rt7v2btu2f6kNRNDmcWHzL876ExhU.

Kursets primære målgruppe er kvinder mellem 15 og 30 år. Kvindelige medlemmer fra De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps, Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark og Dansk Spejderkorps Sydslesvig er velkomne. Du kan være med uanset, hvilken rolle du har i dit respektive spejderkorps.

Programmet består af instruktioner, gruppearbejde og oplæg fra dygtige, eksterne partnere. Vi vil krydre det hele med en snert af internationalt spejderarbejde, fordi vi vil indrage WAGGGS’ (World Association of Girl Guides and Girl Scouts) såkaldte Leadership Mindsets.

Kurset udspringer af kursusstabens deltagelse på WAGGGS’ internationale lederkursus Juliette Low Seminar. Det er nu vores tur til at lære fra os og videregive nogle af vores lærdomme til andre spejdere i Danmark.

Der er tilmeldingsfrist den 15. september.

Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kursusstaben på ic@pigespejder.dk.

Facilitator på YO! Fest

WAGGGS er repræsenteret på YO! Fest, som er en forkortelse for Youth Opinion Festival. YO! Fest finder sted den 29. til 30. maj i Strasbourg i Frankring og er organiseret af Europaparlamentet og European Youth Forum. Her skal vi stå for fire workshop. Og det er her DU kommer ind i billedet.

WAGGGS leder efter fem frivillige, som kan hjælpe med at facilitere disse workshops. Du kan vælge to af følgende workshops i din ansøgning:

A) Gender-based Violence
B) Global Goals Boardgame
C) Self-esteem
D) Gender Mainstreaming

WAGGGS stiller krav til, at du er under 30 år og kan deltage i hele festivalen. Til gengæld dækker de både rejse- og overnatningsomkostninger for dig.

Lyder ovenstående som noget for dig, kan du sende en ansøgning til spejderiverden@gmail.com senest d. 6. marts. Ansøgningen skal skrives på engelsk, så den er klar til at sendes til WAGGGS med det samme. Den skal indeholde følgende:

Name:
Member Organisation:
Nationality:
Travelling to and from:
Languages spoken:

Does the participant have any experience in facilitating workshops? If yes, please elaborate.

Please choose from the list of workshops which two you would like to host.

Is the participant computer-literate?

Will the participant be available for evening calls to plan for the event?

Du må også meget gerne inkludere et telefonnummer, som vi må ringe til dig på. Skulle du have nogle spørgsmål til opslaget, bedes du henvende dig på ic@pigespejder.dk.

Voxpop #1 om Team Yellow

Margrethe Grønvold Friis, der er medlem af Det Danske Spejderkorps, har de seneste år medvirket til udviklingen af Europe Region WAGGGS. Vi har stillet hende en række spørgsmål om det frivillige arbejde i regionen. Hør, hvad hun har at fortælle nedenfor.

PFD: Hvilket udvalg har du været medlem af, og hvilke arbejdsopgaver løser udvalget?

Margrethe: Udvalget, som jeg var en del af, gennemgik lidt af en forandring i løbet af perioden. Det blev døbt Tailored Support Team, og arbejdsopgaverne bestod af støtte til nye medlemslande og International Commissioners samt medlemsudvikling.
En af de største opgaver, som jeg var med til, var planlægningen og udførelsen af Growth Gathering event. Eventet var til for de frivillige i Europa, som gerne ville arbejde med at skabe udvikling og medlemsvækst i deres egne organisationer.

Margrethe fortæller, at det var en stor oplevelse at afholde Growth Gathering Event, fordi hun oplevede engagerede frivillige udveksle idéer og inspiration med hinanden. Det var samtidig muligt at følge med i udviklingen af WAGGGS’ nye medlemslande.

PFD: Hvor meget tid kræver det at blive frivillig?

Margrethe: Det er svært at putte et specifikt timetal på, da det i høj grad afhænger af, hvor mange projekter man vælger at påtage sig. Man skal ikke gøre det op i tid, men snarere den energi og entusiasme, som man ønsker at ligge i det europæiske spejderarbejde.

PFD: Hvad har du fået ud af at være frivillig i Europe Region WAGGGS?

Margrethe: Som med så mange andre internationale projekter, har jeg helt sikkert fået udvidet mit netværk til spejdere fra hele Europa. Det er tydeligt at se, at vi deler en passion for at få spejderarbejdet ud til flere børn og unge. Jeg har samtidig fået en langt større indsigt i, hvordan WAGGGS bliver ledet og hvordan frivillige kan arbejde sammen på tværs af nationaliteter.

Vi håber, at dette indlæg kan være en hjælp til dig, der overvejer at blive frivillig i Europe Region WAGGGS. Du kan læse mere om muligheden for at blive en del af #TeamYellow på http://pigespejdernesfællesråd.dk/2019/10/28/regional-volunteers-2020-2022/?fbclid=IwAR1qnwt0VcnzYkFIYquBRXHmycu5l_ljdubGs5FJWbHbUhKGuLihIBpaim4.

Ny formand søges til Iværksætteri Giver Værdi

Iværksætteri Giver Værdi er et program, hvor vi arbejder med iværksætteri i en spejderkontekst i både Danmark og udlandet. Programmet er tværkorpsligt og startet af Pigespejdernes Fællesråd. Du kan læse om nogle af de konkrete sociale iværksætter projekter, som spejderne har gennemført i nyhederne her på siden og på projektets facebookside.

Formanden for  Iværksætteri Giver Værdi skal være patruljeleder for resten af  teamet (aktuelt 10 personer), sikre fremdrift i projektet nationalt og internationalt og drage omsorg for, at de trufne beslutninger bliver gennemført.

Formanden skal ikke klare alle opgaverne selv og kan med fordel uddelegere – men stadig have det samlede overblik over processen og fremgangen.

Hvad får Du ud af at være formand/kvinde i Iværksætteri Giver Værdi?

Du kommer til at arbejde med et dynamisk team og udfordrende opgaver. Du vil være med til at skabe godt spejderarbejde – både nationalt og internationalt.  Du er med til at udvikle spændende kurser der giver endnu flere kendskab til Iværksætteri Giver Værdi.

 

Det forventer vi af dig

Du har engagement og gejst for at forsætte det gode arbejde med iværksætteri. Du kan mestre engelsk skrift og tale på et godt niveau. Derudover er det en fordel hvis du har kendskab til WAGGGS, Pigespejdernes Fællesråd samt Iværksætteri Giver Værdi (eller relativt hurtigt kan sættee dig ind i det).

Formandens konkrete opgaver er blandt andet

  • Deltage i teammøder og sikre at der er en dagsorden til møderne.
  • Have overblik over deadlines.
  • Økonomisk ansvarlig for arbejdet (attestere bilag).
  • Sikre at der kommer rapporter/referater af møderne til teamet.
  • Kontakt og afrapportere til Pigespejdernes Fællesråd og evt. til andre eksterne partnere.
  • Hjælpe til med fondansøgninger (når det er relevant).
  • Deltage i arbejdsgruppernes skypemøder, hvis der er nødvendigt.
  • Repræsentere Iværksætteri Giver Værdi på møder i korpsene og eksternt.

Er du interesseret? Så send en kort beskrivelse af dig selv og lidt om hvorfor du kunne tænke dig at blive formand. Ansøgning skal sendes til: spejderiverden@gmail.com

OBS. Ansøgningen skal være modtaget senest d. 10. februar.

Kom og vær med til at sætte ledelse og bæredygtighed i spil

Den 27.-28. januar 2018 afholder Pigespejdernes Fællesråd et kursus for unge spejdere med udgangspunkt i Pigespejdernes Verdensorganisations værdier og ledelsessyn.

http://www.movingbrands.com/wp-content/uploads/2016/10/WAGGGS_social-01_online_708.png

Lørdag den 27.1. er en inspirationsdag med en konference med eksterne oplægsholdere og debat med spejdere og ikke-spejdere. Teamet vil være, hvordan centrale ideer i WAGGGS’ ledelsesværdier fortsat kan omsættes i korpsene i Danmark. Søndagens program vil være kursusbaseret med opfølgning på lørdagens pointer.

Dag 1: Konference

Konferencen åbnes af H.K.H. Prinsesse Benedikte. Der vil være oplæg af borgmester Joy Mogensen fra Roskilde, Pia Melin fra KFUM-spejderne i DK, som lige er blevet valgt ind i World Scout Committee i Drengespejdernes Verdensorganisation WOSM, samt Nicola Grinstead nyligt afgået formand for WAGGGS World Board. De vil sammen belyse prioriteringer af det at være ung kvinde og have ansvar og indflydelse i beslutningsprocesser.

Efter alle tre oplæg er der plads til dialog med afsæt til handling.

Dagen afsluttes med middag og inspirerende togrejse, som afsluttes med temaet ”Lunefulde Måne”.

Dag 2: Workshops

Søndag formiddags formål er at formidle viden om WAGGGS og WAGGGS program, som kobler sig på FNs Udviklingsmål.

Baggrunden for kurset er Building Leadership Capacity om kvindelige ledere i værdibaserede organisationer med fokus på Pigespejdernes Verdensorganisation WAGGGS

Kurset består af to weekender

Det samlede kursusforløb består af to weekender, den første er denne weekend i januar. Den anden er 1. – 2.12.2018 på Spejderbakken i Vejle. Man kan vælge at deltage i den ene eller begge. Deltagelse i begge weekender koster 900 kr. (+ transport). Deltagelse i 1.weekend koster 600 kr. (+ transport). Man melder sig til en weekend ad gangen.

Se vedhæftede invitation ang. konkret information om tid, sted, overnatning, tilmelding og betaling:

Invitation