Da jeg i sommeren 2013 blev student var jeg klar over, at jeg, ligesom mange andre, skulle have en pause fra at studere. Mit mål for mit sabbatår var, at jeg skulle ud at rejse og gerne i et program hvor jeg kunne arbejde frivilligt og derigennem komme helt tæt på den kultur jeg befandt mig i. Jeg har altid været meget engageret i spejderbevægelsen, så det var helt naturligt for mig at undersøge mulighederne her først – og dem må jeg sige der er nok af. Med fem verdenscentre at vælge imellem, i fem meget forskellige lande, var der pludselig næsten for mange muligheder.

Efter nøje overvejelse og mange lister med ‘for og imod’ faldt min beslutning dog på Sangam World Centre i Indien, og det har jeg ikke fortrudt siden. Da jeg ville opleve den indiske kultur på nærmeste hånd, ansøgte jeg om at blive en del af Sangams Community Action Programme. Det betød, at jeg skulle bo fast på Sangam i 3 måneder, mens  jeg arbejdede frivilligt i lokalsamfundet omkring centret. Min ansøgning gik heldigvis igennem og d. 1. januar 2014, imens alle andre lå med tømmermænd, tog jeg med lidt rystende ben afsted mod Indien.

Mine 3 måneder på Sangam var nok nogle af de hårdeste og mest udfordrende måneder i mit liv, men det var også de mest fantastiske! Programmet er opbygget sådan, at man arbejder 4 dage om ugen med én af Sangams Community Partnere og derudover har man en dag om ugen med Hindi undervisning, hvor man også lærer om den indiske kultur. Endeligt har man weekenderne fri til at tage ud at opleve landet, hvilket jeg og de andre deltagere i den grad gjorde.

I mine fire ugentlige arbejdsdage arbejdede jeg for en organisation kaldet Tara Mobile Creché. Denne organisation arbejder med børn, hvis forældre arbejder på byggepladser rundt om i Pune. I Indien er børnehaver eller pasningsordninger ikke rigtig en ting, så hvis familien ikke kan leve uden at begge forældre arbejder, må børnene komme med deres forældre på arbejde – også selvom at det overhovedet ikke er sikkert for børnene at rende rundt på en byggeplads. Det prøver Tara Mobile Creche at afhjælpe ved at oprette pasnings- og skoleordninger tæt på de største byggepladser i byen. Min opgave i de 3 måneder var derfor at være i en af de pasningsordninger og hjælpe børnene med fagene engelsk og matematik.

Mit arbejde i crechen var ekstremt spændende og jeg blev udfordret på en måde, som jeg ikke har prøvet før. Hvordan laver man lige en undervisningsplan for børn, man ikke taler det samme sprog som? Eller hvad gør man, når kvinderne man arbejder med, begynder at give en mad som er alt for stærkt til at man kan spise det, men de bliver meget fornærmede hvis man ikke gør det? Ja, udfordringer var der nok af og heldigvis stod jeg ikke alene med dem.

Vi var fem deltagere, på det program jeg deltog i – tre fra Danmark og to fra England i alderen 19 – 65 år! Og selvom der var en stor aldersforskel, vi alle havde  forskellig baggrund og arbejdede med forskellige Community Partnere, så mødte vi mange af de samme udfordringer og det skabte et helt særligt bånd imellem os.

I mine tre måneder på Sangam lærte jeg ekstremt meget om mig selv og andre. Det er uden tvivl en oplevelse, der har været med til at forme mig og de valg jeg sidenhen har taget. Allerede da jeg rejste fra Sangam i marts 2014, var jeg klar over, at jeg skulle tilbage en dag og det kom jeg heldigvis… Men det må I høre mere om i mit næste opslag.

Katrine Grothe, De Grønne Pigespejdere