Sangam

Sangam blev åbnet i 1966 og ligger i Pune nær Mumbai i Indien. Grunden er skænket af den indiske regering, men pigespejdere fra hele verden har samlet penge ind til bygninger og svømmebassin.

Frivillig på Sangam

Sangam har en unik mulighed i forhold til de andre verdenscentre, nemlig deres Community Programme! Her kan man blande frivilligt arbejde med at deltage på events, sådan at man får oplevet mest muligt af hvad Sangam har at tilbyde. Du har mulighed for at deltage i en måned eller helt op til tre måneder. Det er ret populært tilbud for blandt andet unge der holder sabbatår, da aldersgrænsen kun er 18+. Man kan sagtens tage afsted alene da man er garanteret venner fra resten af verden inden for et par dage!

“Mine besøg på Sangam har gjort mig så meget rigere på viden og venskaber og har også medført, at jeg har fået mod på at opleve meget mere af vores fantastiske globale spejderfællesskab.” – Katrine Grothe (De grønne pigespejdere)

Besøgende på Sangam

Kurserne på Sangam tager ofte udgangspunkt i aktuelle emner, der er taget op i FN. Man kan endvidere arbejde med indisk kultur, kunst og håndarbejde. Enkelte af kurserne indeholder også et serviceprojekt, f.eks. maling af skoler, arbejde med forældreløse, plante træer eller lignende. Du skal være over 18 år for at deltage i et af Sangams kurser. Er du mellem 15 og 18 år kan du deltage sammen med en leder.

Læs mere om Sangams events her: https://www.wagggs.org/en/our-world/world-centres/sangam/events/.

Rejsen dertil

For at komme til Sangam kan man flyve til Mumbai og tage videre med tog eller bus til Pune.

Sangam, Alandi Road, Yerawada, Pune 411006, Indien

Tlf. +91 (0) 20 2669 3252/4240 Fax +91 (0) 20 2669 2354

Email info@sangamworldcentre.org

www.sangamworldcentre.org