Er du på vej ud i verden?

…Så kan du søge om tilskud til din internationale WAGGGS-oplevelse

Er du en kvindelig leder under 30, medlem af WAGGGS og skal med på et internationalt WAGGGS arrangement eller en lejr? Så har du mulighed for at søge Dronning Ingrids Rejsefond om tilskud. Hvert år uddeler fonden et eller flere legater på op til kr. 5.000 til enkeltpersoner.

Du kan læse mere om retningslinjerne for Dronning Ingrids Rejsefond her, og hente ansøgningsskemaet her.

Din ansøgning med vedlagt budget sender du til:

pfd@pigespejder.dk eller til Pigespejdernes Fællesråd Danmark ℅ De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K.

Ansøgningsfristen er d. 1. august 2017!

Ansøgere, der ikke tidligere har været af sted på internationale lejre eller events prioriteres.

Eksempler på internationale arrangementer, du kan søge om tilskud til:

  • Deltagelse i en samling på et af WAGGGS Verdenscentre
  • Internationale lejre, der arrangeres af et WAGGGS-korps eller en WAGGGS-region
  • Internationale konferencer, for eksempel FN’s kvindekonferencer o.l.

Det er ikke muligt at modtage legater til WOSM arrangementer gennem Dronning Ingrids Rejsefond, så du kan ikke modtage tilskud til fx Moot 2017 på Island.

Legatmodtagere skal være indstillede på at repræsentere Pigespejdernes Fællesråd Danmark og lave en kort rapport eller lignende efter hjemkomsten.

Den næste mulighed for at søge fonden er 1. februar 2018.