BLIV EN DEL AF CONTINGENT MANAGEMENT TEAMET TIL ROVERWAY 2024

BLIV EN DEL AF CONTINGENT MANAGEMENT TEAMET TIL ROVERWAY 2024

Har du lyst til internationale spejderoplevelser i de norske fjelde og repræsentere Danmark på Roverway 2024? Så er det dig, vi søger!

Der søges 3 spejdere til at være den del af det danske CMT (Contingent Management Team), som skal være med til at sørge for, at Danmark bliver repræsenteret bedst muligt på Roverway i 2024. CMT vil fungere som en slags turkoordinator både på selve lejren og på rundrejsen for de danske deltagere. Som en del af CMT sidder du med i ledelsen af det danske kontingent til en stor spejderlejr i Norge i 2024, som er både for WAGGGS og WOSM medlemmer. Som en del af CMT betaler man selv for hele turen.

Om Roverway:

Roverway er en international spejderlejr for spejdere mellem 16 og 22 år samt IST’er (International Service Team) fra 23 år. Omkring 3.000 spejdere fra over 20 forskellige lande deltager. Selve lejren ligger mellem d. 22. juli og d. 1. august 2024.

Contingent Management Teamet er:

  • Ansvarlig for planlægning og udførsel af den danske deltagelse på Roverway
  • Rejseledere på rundrejsen for de danske spejdere
  • Ansvarlige for at lægge budget og program for hele turen
  • Med til at sikre, at flest mulige danske spejdere får en unik spejderoplevelse på Roverway
  • Med til at give spejderne en fantastisk tur fyldt med en masse oplevelser.

Contingent Management Teamets profiler:

  • Der søges 3 forskellige profiler: en med økonomisk erfaring, som blandt andet vil kunne lave budget for turen. Derudover søges en formand og et menigt medlem.
  • Du skal minimum være 23 år den dag Roverway starter.
  • Du skal kunne kommunikere på engelsk mundtligt såvel som skriftligt.
  • Du skal have international erfaring. Det vil være en fordel tidligere at have deltaget på en international spejderlejr.
  • Det forventes, at du tager ansvar for planlægning og udførsel af Danmarks deltagelse på Roverway.

Du kan læse mere om Roverway 2024 på hjemmesiden https://roverway.kmspeider.no/ eller klikke på dette link.

Synes du det lyder som en spændende opgave, og har du lyst til at give det en chance – Så send en motiveret ansøgning samt spejder-CV til spejderiverden@gmail.com senest den 30. september 2022.

Comments are closed.